Viden om Trykfarver hos Visible.dk – Hvad er Trykfarver?

Trykfarver er et af de vigtigste materialer inden for grafisk produktion. Sammensætningen af trykfarver er yderst kompleks, og der kan være meget stor forskel på sammensætningen, idet der stilles varierende krav til trykfarvernes egenskaber afhængigt af produktionsforholdene under trykning og tryksagens anvendelse.

Trykkerierne beslutter, hvilke farvetyper de vil anvende ud fra produktions- og kvalitetssynspunkter. I de fleste tilfælde ønskes der en hurtig og effektiv tørring på papiret, i andre tilfælde er det ønskeligt, at farverne ikke tørrer så hurtigt.

Der findes også farver, der er bedst egnede til trykning på ubestrøget papir, medens andre er tilpassede bestrøget papir osv. Måske har trykkeri og kunden særlige ønsker med hensyn til den færdige tryksags farveintensitet, glans og gnidefasthed.

Trykfarve, der anvendes til plakater, der skal ophænges udendørs, skal udvise stor lysægthed. Hvis tryksagen skal lakeres eller kacheres, vælges der lakerbare eller kacherbare farver, så man undgår, at trykket ødelægges ved behandlingen.


forside
 

 Forside

 
  Brugernavn:

  Password
:
   Glemt Password?
 Opret firmaprofil
 Læs betingelserne

   Aktuelle tilbud
   Artikelbase
   Billedbank
   Brugtmarked
   Debat Forum
   Downloads
   Guides
   Farver og Mål
   Jobmarked
   Kalenderen
   Medieinformation
   Medie Jura
   Netradio / Net-TV
   Nyheder / Presse
   Nyheds feeds
   Oplysningen
   Produktkatalog
   Sig din mening
   SMS Marketing
   Tilmeld nyhedsbrev
   Tips og tricks
   Verdens aviser
   Viden Om:

Audio, video og film
Bureauer
Distribution
Efterbehandling
Emballage m. tryk
Events
Formidling
Indretning, inventar
Internet / IT
Kreativ produktion
Kurser, foredrag
Medier
Messer, udstillinger
Pap, papir, plast
Profilreklame
Tryk, print, kopi
Arktryk
Avistryk
Blankettryk
Digitaltryk
Etikettryk
Flexo/embalagetryk
Folietryk
Grafiske Brokere
Gravering
Kopiering
Kuverttryk
Laserprint
Metaltryk
Prepress
Print-on-Demand
Reproduktion
Rotationstryk
Serigrafi
Storformat
Tampontryk
Tekstiltryk
Transfers
Trykkerier
Udendørsreklame

ForsideTryk, print, kopi





Viden om Trykfarver hos Visible.dk – Hvad er Trykfarver?

Trykfarver er et af de vigtigste materialer inden for grafisk produktion. Sammensætningen af trykfarver er yderst kompleks, og der kan være meget stor forskel på sammensætningen, idet der stilles varierende krav til trykfarvernes egenskaber afhængigt af produktionsforholdene under trykning og tryksagens anvendelse.

Trykkerierne beslutter, hvilke farvetyper de vil anvende ud fra produktions- og kvalitetssynspunkter. I de fleste tilfælde ønskes der en hurtig og effektiv tørring på papiret, i andre tilfælde er det ønskeligt, at farverne ikke tørrer så hurtigt.

Der findes også farver, der er bedst egnede til trykning på ubestrøget papir, medens andre er tilpassede bestrøget papir osv. Måske har trykkeri og kunden særlige ønsker med hensyn til den færdige tryksags farveintensitet, glans og gnidefasthed.

Trykfarve, der anvendes til plakater, der skal ophænges udendørs, skal udvise stor lysægthed. Hvis tryksagen skal lakeres eller kacheres, vælges der lakerbare eller kacherbare farver, så man undgår, at trykket ødelægges ved behandlingen.


Trykfarver til offset

Trykfarver til offset er oliebaserede, og olien er enten vegetabilsk eller mineralsk. Der findes dog også UV-farver, som ikke er oliebaserede, men de anvendes i offset kun i et yderst begrænset omfang og beskrives derfor ikke her.

Farver baseret på vegetabilske olier antages for, set i en miljømæssig sammenhæng, at være at foretrække i forhold til farver baseret på mineralske olier. Der eksisterer dog ikke en egentlig livscyklusanalyse, der dokumenterer dette /23/. Olier

Brugen af farver baseret på vegetabilske olier motiveres med to vigtige argumenter: I modsætning til mineralolierne er de modificerede vegetabilske olier fremstillet af fornyelige ressourcer, og det slam, der dannes ved deinking af tryksager, er lettere bionedbrydeligt. I denne sammenhæng er det desuden værd at bemærke, at olien kun udgør ca. 22-35% af de samlede indholdsstoffer i farven.

Pigmenter

Trykfarver til arkoffset indeholder organiske pigmenter, som ikke er baseret på pigmenter, der indeholder giftige tungmetaller.

Intet indhold af flygtige organiske opløsningsmidler

Trykfarver til arkoffset indeholder ikke flygtige organiske opløsningsmidler og bidrager dermed ikke til virksomhedens emission af flygtige organiske opløsningsmidler.

Arbejdsmiljø

Farver til arkoffset belaster ikke arbejdsmiljøet med sundhedsskadelige opløsningsmiddeldampe. Der er næppe nogen arbejdsmiljømæssig forbedring ved at anvende farver baseret på vegetabilske olier frem for mineraloliebaseret, idet de mineralolier, der anvendes i farverne, nærmest er ufordampelige ved stuetemperatur.

Både mineralolier og vegetabilske olier kan give irritation ved gentagen hudkontakt. Både farver baseret på mineralolier og farver baseret på vegetabilske olier kan indeholde bindemidler fremstillet af fyrretræsharpiks, som kan gøre dem allergene /24/.

Sådan laves trykfarverne

Trykfarveproducenterne leverer en lang række standardiserede kulører. Specialkulører kan ligeledes leveres af tryksagsproducenterne, men trykkerierne blander ofte selv specialfarver ved hjælp af et begrænset antal farver, f.eks. efter Pantoneâ blandesystemet. Ved trykning af 4-farvebilleder anvendes såkaldte CMYK-farver (cyan, magenta, gul, sort), der næsten altid har standardiserede kulører (ISO-standard, Europa-farver). Der findes både vegetabilske og mineralske farver.

Forskellen på vegetabilske farver og mineralske farver beror på forskelligheden af de olier, der indgår i farverne. I mineralske farver vil der være 22-35% mineralolier som fortyndingsmiddel eller opløsningsmiddel. Mineralolierne består af petroleumsdestillater med et kogeinterval mellem 250° C og 290° C. I vegetabilske farver er disse mineralolier erstattet med modificerede vegetabilske olier. De vegetabilske olier, der indgår i vegetabilske farver, kan bl.a. være soyaolie, rapsolie og linolie, som dog ofte er kemisk modificerede.

Offsetfarver er tykke i konsistensen, nærmest pasta-agtige, og de påføres papiret i et meget tyndt lag (omkring 0,001 mm). Farverne er derfor meget kraftigt pigmenteret sammenlignet med trykfarver til andre trykmetoder og maling.

Farver til arkoffset tørrer i to faser. Først indsuges de flydende bestanddele (olierne) i farverne i papiret, hvorved trykket bliver nogenlunde afsmitningsfrit. Herefter sker der en langsom kemisk reaktion mellem farvens indhold af tørrende olier eller alkyder og luftens ilt (oxidation), hvorved farven hærder og efter et stykke tid får de ønskede egenskaber i form af hårdhed og glans. Det kan tage mellem 24 og 38 timer, inden olien helt er oxideret til et tørt lag. IR-tørring kan fremskynde tørringen noget, idet man ved hjælp af IR-lamper opvarmer papiret med yderligere ca. 10-15° C.

Hvad indeholder trykfarverne?

Trykfarver indeholder pigmenter, bindemidler, additiver og fortyndingsmidler, som i mineralske farver består af højt kogende petroleumsdestillater. I vegetabilske farver er fortyndingsmidlerne vegetabilske olier, der som regel er kemisk modificerede.

Herunder er vist en tabel over den typiske sammensætning af en mineralsk baseret trykfarve samt givet nogle eksempler på nogle enkeltstoffer, som ofte indgår i denne farvetype:

Trykfarver til arkoffset (eksempler på enkeltstoffer, som indgår i trykfarven)

Pigmenter 12-28%

-pigmenter

Bindemidler 30-56%

- hårde harpikser (modificerede phenolharpikser)

- flydende harpikser (linoliealkyder, soyaoliealkyder)

- tørrende olier (vegetabilske olier f.eks lin-, soya-, rapsolier)

Olier 22-35%

-petroleumsdestillater (kogepunkter: 250° C-290° C)

eller modificerede vegetabilske olier

Additiver 4-12%

-sikkativer (kobolt(II)octoat, manganoctoat)

-antioxidanter (f.eks.,hydroquinon)

-voks (polyethylen voks eller paraffin)

-rheologimodificeringsmidler (aluminiumisopropoxid)

-lithoadditiver (EDTA, oleater)

De forskellige additiver tilsættes af forskellige grunde:

Sikkativer

Fungerer som katalysatorer for at fremskynde den oxidative tørreproces.

Antioxidanter

Tilsættes for at hæmme oxidation i utide (skinddannelse på overfladen, tørring i farvekasse og på valser ved stilstand)

Voks

Tilsættes for at opnå en større glathed i farvelaget på tryksagen samt beskyttelse mod beskadigelse og opnåelse af vandafvisning.

Rheologimodificeringsmidler

Tilsættes bl.a. for at opnå korrekt viskositet af farven og dermed høj skarphed i det trykte motiv

Lithoadditiver

Tilsættes for at binde forstyrrende divalente metalioner (primært Ca++)

[ Tilbage ]

RELATEREDE EMNER


Hvad er farver

 

Hele sætning Alle ord
 


© visible 2004 | dansk-reklameguide.dk