Viden om Spyware hos Visible.dk – Hvad er Spyware?

Spyware er et stigende problem med udbredelsen af bredbånd, bliver det endnu nemmere for firmaer at overføre de små irriterende programmer til vores computere. Men hvad er spyware egentlig for noget?

forside
 

 Forside

 
  Brugernavn:

  Password
:
   Glemt Password?
 Opret firmaprofil
 Læs betingelserne

   Aktuelle tilbud
   Artikelbase
   Billedbank
   Brugtmarked
   Debat Forum
   Downloads
   Guides
   Farver og Mål
   Jobmarked
   Kalenderen
   Medieinformation
   Medie Jura
   Netradio / Net-TV
   Nyheder / Presse
   Nyheds feeds
   Oplysningen
   Produktkatalog
   Sig din mening
   SMS Marketing
   Tilmeld nyhedsbrev
   Tips og tricks
   Verdens aviser
   Viden Om:

Audio, video og film
Bureauer
Distribution
Efterbehandling
Emballage m. tryk
Events
Formidling
Indretning, inventar
Internet / IT
Annoncering
Bannerreklamer
CMS
Databaser
Deal site
e-Handel
Indeksering
IT-support
Konsulenter
Online-aviser
Optimering
Programmering
Software
Søgemaskiner
Webdesign
Webhoteller
Kreativ produktion
Kurser, foredrag
Medier
Messer, udstillinger
Pap, papir, plast
Profilreklame
Tryk, print, kopi
Udendørsreklame

ForsideInternet / IT





Viden om Spyware hos Visible.dk – Hvad er Spyware?

Spyware er et stigende problem med udbredelsen af bredbånd, bliver det endnu nemmere for firmaer at overføre de små irriterende programmer til vores computere. Men hvad er spyware egentlig for noget?

Spyware

Der er i virkeligheden tale om en ret bred betegnelse når man siger spyware. Oprindeligt var spyware små programmer som blev installeret sammen med andre freeware eller shareware programmer. Disse små spyware programmer skulle fortælle programmøren/firmaet om hvad brugeren foretog sig. Det kunne f.eks. være at sende informationer tilbage til firmaets server om hvilke Internet sider brugeren besøgte, eller hvilke programmer han havde installeret på sin computer, og meget andet.

Adware

Nu om dage bruges betegnelsen spyware bredt og dækker både adware og spyware. Adware er som navnet antyder små reklamebaserede programmer. Til en vis udstrækning kan adware godt være legitimt. For eksempel ser man ofte at gratis programmer har indbygget en eller anden form for reklame, så programmøren af det pågældende program kan tjene penge på den måde, i stedet for at tage betaling for sine programmer, men der findes desværre også andre adware programmer.

Browser Hijacking

En af de værste former for adware er browser hijacking, her er der tale om et program som ganske enkelt overtager din browser. Din startside ændres, og der installeres som regel også en værktøjslinie, så du f.eks. kan søge efter billige rejser og meget andet. Det store problem med browser hijacking er at du IKKE bare kan ændre din startside tilbage, programmet bliver ved med at bestemme hvilken startside du skal have i din Internet Explorer, og i de rigtig slemme tilfælde vil programmet åbne nye browser vinduer hver eneste gang du lukker et af dem. Med andre ord kan du ikke få lukket Internet Explorer ned uden at genstarte computeren, eller måske trykke Ctrl+Alt+Del og vælge luk programmet.

Sådan fjernes spyware

Når først du har fået spyware kan det være meget svært at komme af med det igen. Der findes en masse programmer til at fjerne spyware og adware med, men i nogle tilfælde kan disse programmer ikke engang løse problemet, og så må du selv i gang med manuelt at rense din computer for spor efter spywaren.

Automatisk fjernelse

Mange af de bedste programmer til fjernelse af spyware er faktisk gratis, et godt eksempel på den type af programmer er Lavasofts Adaware. Adaware findes i en gratis version som kan hjælpe dig med at fjerne de fleste typer af spyware, adware og browser hijacks. Ud over den gratis version, findes der også flere betalingsversioner.

Forskellen mellem den gratis version og betalingsversionerne finder vi i funktionaliteten. For eksempel kan man med betalingsversionen overvåge computeren, og så snart der er et forsøg på at inficere computeren, blokere Adaware for det. Med den gratis version, kan man ikke blokere en inficering, her kan man kun scanne efter spyware manuelt.

Programmerne til fjernelse af spyware fungere ved at scanne computeren efter kendte spyware filer, og registreringsdatabasen søges også igennem for værdier som kan være med til at aktivere spywaren hver eneste gang computeren startes.

Manuel fjernelse

I sjældne tilfælde kan programmerne ikke fjerne spywaren, og så er det på tide at gå på opdagelse i computerens dybeste indstillinger. Det er ikke for hvem som helst, og man bør have et vist kendskab til computere før man begiver sig i kast med denne form for spyware uddrivelse.

Start med at gå ind i Kontrolpanel-Tilføj/fjern programmer. Se listen igennem og identificer eventuelle fremmede programmer som du ikke kender. Hvis du finder nogle programmer som kunne minde om spyware, så prøv at afinstaller dem.

Bemærk at sådanne programmer ofte stiller dig trick spørgsmål når du vælger at afinstallere dem. Spørgsmålet kunne for eksempel lyde »Er du sikker på at du ikke vil afinstallere programmet«. Normalt ville man jo svare ja til dette, for at få fjernet programmet, men i dette tilfælde skal man altså bemærke at der står ikke. Du skal altså trykke nej for at få afinstalleret programmet. Ikke alle spyware programmer lader sig fjerne lige nemt. Faktisk er det kun de færreste der lader sig afinstallere helt traditionelt. Hvis det er tilfældet må du i gang med detektivarbejdet. Start med at finde navnet på programmet.

Se efter i mappen C:/programmer eller C:/programs om der ligger en mappe med programmets navn, og slet så mappen. Søg efter navnet i registreringsdatabasen, og slet alle værdier der har noget med programmet at gøre. Hvis det er et browser hijack, som bliver ved med at sende dig til en speciel side, så søg efter hjemmesidens adresse i registreringsdatabasen, og slet alle værdier der indeholder adressen.


[ Tilbage ]

RELATEREDE EMNER


Hvad er Virus

Hvad er Spam

 

 

Hele sætning Alle ord
 


© visible 2004 | dansk-reklameguide.dk