Viden om Reklamebureauer hos Visible.dk – Hvad er Reklamebureauer?

Reklamebureauer kan være alt fra en mand til et verdensomspændende firma med tusinder af ansatte, der laver reklamer af alle slags.

Reklamebureauer kan inddeles i disse undergrupper:
Reklamebureauerne arbejder med forskellige former for relationer og definerer sig ud fra de opgavetyper, de har specialiseret sig i:
forside
 

 Forside

 
  Brugernavn:

  Password
:
   Glemt Password?
 Opret firmaprofil
 Læs betingelserne

   Aktuelle tilbud
   Artikelbase
   Billedbank
   Brugtmarked
   Debat Forum
   Downloads
   Guides
   Farver og Mål
   Jobmarked
   Kalenderen
   Medieinformation
   Medie Jura
   Netradio / Net-TV
   Nyheder / Presse
   Nyheds feeds
   Oplysningen
   Produktkatalog
   Sig din mening
   SMS Marketing
   Tilmeld nyhedsbrev
   Tips og tricks
   Verdens aviser
   Viden Om:

Audio, video og film
Bureauer
Analyse/statistik
Anden reklamevirksomhed
Billedbureauer
Branding
Fotografer
IT-brancheløsning
Kommunikationsbureauer
Konsulenter
MarketingOutsourcing
Mediebureauer
Modelbureauer
Newmediabureauer
Nyhedsbureauer
Patentbureauer
PR-bureauer
Reklamebureauer
Tegnestuer
Videncentre
Vidensnetværk
Vikarbureauer
Webbureauer
Distribution
Efterbehandling
Emballage m. tryk
Events
Formidling
Indretning, inventar
Internet / IT
Kreativ produktion
Kurser, foredrag
Medier
Messer, udstillinger
Pap, papir, plast
Profilreklame
Tryk, print, kopi
Udendørsreklame

ForsideBureauer>Reklamebureauer





Viden om Reklamebureauer hos Visible.dk – Hvad er Reklamebureauer?

Reklamebureauer kan være alt fra en mand til et verdensomspændende firma med tusinder af ansatte, der laver reklamer af alle slags.

Reklamebureauer kan inddeles i disse undergrupper:
Reklamebureauerne arbejder med forskellige former for relationer og definerer sig ud fra de opgavetyper, de har specialiseret sig i:

Full-service bureau:

Det traditionelle reklamebureau, også kaldet full-service bureau, rådgiver om markedsføring og laver strategi- og konceptudvikling. Der arbejdes med tv- og biografreklamer, radiospots, jingles, brochurer, annoncer og husstandsomdelte aviser samt tryksage.

Promotionbureauer:

Nogle bureauer har specialiseret sig i præsentation og salg af forbrugsvarer i dagligvarehandlen. De såkaldte promotionbureauer udvikler aktiviteter i dagligvarebutikker, der gør produkterne og deres placering mere attraktiv for både butikken og dens kunder.

Direct marketing:

På direct marketing-bureauer arbejder man med målrettet kommunikation med det formål at knytte udvalgte kunder til en virksomheds produkter og mærkevarer.

Mediabureauer:

Mediabureauer oparbejder viden om, hvilke mennesker der eksempelvis vil være de mest interesserede kunder til et bestemt produkt. Bureauet hjælper med at finde de blade, aviser eller tv-programmer, som netop de mennesker foretrækker. Desuden er mediabureauet specialist i at købe mest mulig annonce- og reklameplads for de penge, der er til rådighed.

Eventbureauer:

Eventmarketing-bureauer laver præcist tilrettelagte aktiviteter for specifikke målgrupper. Det kan være kulturelle arrangementer eller andre former for begivenheder, der skal skabe en forbindelse hos deltagerne mellem oplevelsen og bestemte produkter.

Business to Business

Business to Business-bureauer er specialister i kommunikation mellem virksomheder og forretningsfolk. De arbejder med kommunikation i form af direkte breve, brochurer, cd-rom, events og materiale til udstillingsbrug samt annoncer i fagblade og specialblade.

Public relations:

PR-bureauer rådgiver virksomheders ledelse om deres kontakt til offentligheden. Public relations handler om at skabe gode relationer til de personer og organisationer, som er med til at skabe virksomhedens image i offentligheden.

Public relation-aktiviteter har i høj grad pressen som målgruppe, men også myndigheder, politikere og nøglepersoner i det officielle liv. De fleste PR-bureauer bemandes af journalister, læs mere her..

Web-bureauer:

Web-bureauer laver primært reklame og kommunikation via interaktive medier. De arbejder med design af websites, bannerreklamer og e-business. Deres produkter kan også omfatte spil, konkurrencer, sponsorater og promotion-aktiviteter.

Inhouse-bureauer:

En række større produktionsvirksomheder har egen reklameafdeling på linje med deres marketingafdeling eller salgsafdeling. Sådanne reklamebureauer kaldes også inhouse-bureauer.

Disse bureauer benytter sig i større eller mindre omfang af eksterne reklamebureauer også.

Anden reklamevirksomhed og reklameformidling omfatter dekoratørvirksomhed, opsætning af udendørs reklamer, fx reklametavler, plakater, indretning af udstillingslokaler, opsætning af reklamer på biler og busser.

Desuden er det medierepræsentation, dvs. salg af tid og plads for forskellige reklamemedier, lufftreklamering, distribution eller levering af reklamemateriale eller vareprøver, distribution af annonce- og distriktsblade, udlejning af plads til reklamer. Disse funktioner varetages af forskellige udbydere, og primært af reklamebureauer.

Hvordan er reklamebureauerne sammensat?

Man kan have job på forskellige niveauer og inden for forskellige områder af reklame og kommunikation. Der findes ledere på de forskellige arbejdsområder, direktører, chefer, og man kan være specialist med ansvar for andre eller assistent.

Det er stadig almindeligt i reklamebranchen at hente folk ind fra gaden, for talent, originalitet og kreativitet kan ikke læres på nok så mange uddannelser, men er guld værd for reklamebureauet og dets kunder.

Så de fleste reklamebureauer består af konsulenter, AD'ere og projektledere, der sammen med dtp'erene og de andre grafiske medarbejdere og tekstforfatterne løser reklameopgaver.

En del især AD'ere, tekstforfattere og kommunikationsrådgivere arbejder freelance eller som selvstændige, og er løst eller fast tilknyttet et eller flere bureuaer.

Reklamebranchen har tradition for selv at uddanne sine medarbejdere ved oplæring på bureauet og via firmabetalte kurser og uddannelser. Det helt afgørende er talent, talent og atter talent.

Da arbejdet med reklamer foregår projektorienteret, omkring en kampagne, en kunde eller et produkt, indebærer det et meget tæt samarbejde mellem faggrupperne, tværfaglig kritik og overholdelse af deadlines. Som kunde vil du primært have kontakt med projektlederen, ADeren eller direktøren – som måske endda er lige med hinanden.

Hyppige jobskift er almindelige i branchen. Både medarbejdere og bureauer kan drage fordel af at forny kreativiteten hos medarbejderne og typen af kunder.

Udviklingen af digital teknologi har især betydet noget for elektronisk kommunikation. Der er vokset en international kommunikationsindustri frem, hvor tv, internet og intranet, presse osv. beskæftiger sig med udvikling, design og håndtering af kommunikation.

Reklame- og kommunikationsbranchen er i dag en del af kommunikationsindustrien og mere eller mindre overlappende med andre brancher i medieuniverset, fx producenter af film og tv, se artiklen Film-, tv- og radioproduktion

Hvad kan jeg forvente af reklamebureauer:

Når du skal have lavet reklame af den ene eller den anden slags, og du har besluttet dig for at bruge et professionelt bureau, vil du blive præsenteret for en række muligheder og løsninger, der matcher dit behov. Alt kan i princippet lade sig gøre, men hvad har du tænkt dig? Hvilke kommunikative mål vil du gerne nå? Og hvad må det koste? Disse parametre spiller ind hvad enten du beder reklamebureauet udarbejde en komplet kampagne for dit produkt, en visuel identitet for dit firma eller udvælge fonten til din annonce i den lokale ugeavis


[ Tilbage ]

RELATEREDE EMNER


Hvad er reklame?

Hvad er Kommunikation?

Hvad er en projektleder?

 

Hele sætning Alle ord
 


© visible 2004 | dansk-reklameguide.dk