Viden om Online-aviser hos Visible.dk – Hvad er Online-aviser?

Online-aviser kaldes også netaviser, og er aviser, der findes på internettet. En del af disse online-aviser findes også i en trykt udgave, men nogle findes kun på internettet.

Online-aviser er fremtidens bud på hurtig, direkte nyhedstransmission

Online-aviser betjener sig af internettet og udnytter internettets mange muligheder.

Online-aviser åbner mulighed for at selektere nyhedsstrømmen via RSS.

forside
 

 Forside

 
  Brugernavn:

  Password
:
   Glemt Password?
 Opret firmaprofil
 Læs betingelserne

   Aktuelle tilbud
   Artikelbase
   Billedbank
   Brugtmarked
   Debat Forum
   Downloads
   Guides
   Farver og Mål
   Jobmarked
   Kalenderen
   Medieinformation
   Medie Jura
   Netradio / Net-TV
   Nyheder / Presse
   Nyheds feeds
   Oplysningen
   Produktkatalog
   Sig din mening
   SMS Marketing
   Tilmeld nyhedsbrev
   Tips og tricks
   Verdens aviser
   Viden Om:

Audio, video og film
Bureauer
Distribution
Efterbehandling
Emballage m. tryk
Events
Formidling
Indretning, inventar
Internet / IT
Annoncering
Bannerreklamer
CMS
Databaser
Deal site
e-Handel
Indeksering
IT-support
Konsulenter
Online-aviser
Optimering
Programmering
Software
Søgemaskiner
Webdesign
Webhoteller
Kreativ produktion
Kurser, foredrag
Medier
Messer, udstillinger
Pap, papir, plast
Profilreklame
Tryk, print, kopi
Udendørsreklame

ForsideInternet / IT>Online-aviser





Viden om Online-aviser hos Visible.dk – Hvad er Online-aviser?

Online-aviser kaldes også netaviser, og er aviser, der findes på internettet. En del af disse online-aviser findes også i en trykt udgave, men nogle findes kun på internettet.

Online-aviser er fremtidens bud på hurtig, direkte nyhedstransmission

Online-aviser betjener sig af internettet og udnytter internettets mange muligheder.

Online-aviser åbner mulighed for at selektere nyhedsstrømmen via RSS.

Et mere komplekst mediebillede

Om den måde nettet slår igennem på, kan der nu også tales mere nuanceret. I de første år med inter-net har der været talt meget om konvergens. Konvergensteorien går ud på, at mediebilledet med ét slag vil blive pludseligt og radikalt forandret, når alle eksisterende og nye medier smelter sammen til et nyt supermedie, en konvergeret medieboks bestående af halvt PC og halvt TV, en forening af tekst, billeder, lyd, musik, film og video, i en slags elektronisk schweitzerkniv.

Tilsyneladende en oplagt udvikling efter at al medie-teknologi er blevet digitaliseret. Problemet er bare, at historiske tilbageblik vedrørende konvergens, fx til amerikanske bestræbelser i 1950erne på at lancere alt-i-en køkkenmaskiner, viser at konvergens sjældent lykkes, primært fordi multifunktion sker på bekostning af bekvemmelighed og kvalitet.

Kommunikationens historie er ikke historien om samling og forenkling, det er derimod historien om spredning og mangfoldighed, det er historien om mere - mere information via flere teknologier og kanaler til større og større publikum. Denne trends kaldes divergens. Nye medier erstatter ikke gamle medier, men suppplerer dem i et stadig mere mange-artet og diversificeret mediebillede. Samtidig er ten-ensen, at det samlede medieforbrug vokser, den samlede mediekage bliver stadigt større.

Fremtidens trykte avis

Hvis divergens-teorien holder stik, vil der altså stadig findes trykte aviser om mange år. Men det er meget muligt at de vil fylde mindre i mediebilledet end de gør i dag. Og det er sandsynligt, at vi fortsat vil se en tendens til lukning af trykte aviser, ikke så meget på grund af internet som på grund af andre trends i samfundet, fx øget geografisk mobilitet, færre bladkiosker og lokalbutikker mv.

Det er også muligt, at de trykte aviser vil blive nødt til at ændre sig og finde nye måder at løse deres opgaver på. Med introduktionen af nye medier æn-dres arbejdsdelingen mellem medierne. Det er fx allerede meget klart, at avisernes rolle som rene nyhedsformidlere er slut. Denne funktion varetages hurtigere og bedre af radio, tv, tekst-tv og internet. Men omvendt vil trykte aviser i en overskuelig fremtid formentlig stadig være bedre end noget andet medie til at levere en kortfattet, men alligevel perspektiveret og substantiel rapportering om verden, som den så ud i går og i dag.

Online-aviser holder døren åben til fremtidens avismedie

Trykte aviser vil overleve - overlever de trykte avisers netaviser også? Man må håbe det, trods den bølge af lukninger og nedjusteringer, som rammer de spirende nye netmedier i disse måneder. Netaviserne er vigtige, fordi de repræsenterer de gamle mediers fod i døråbningen til fremtidens mediebillede - og hvis disse trækker foden til sig, så risikerer de, at døren forbliver lukket for dem.

Problemet med de nye netaviser er, at det på sin vis har været for nemt at lave dem. Aviserne har taget eksisterende indhold - artiklerne fra den trykte avis - og lagt dem på internettet. Selvom der er sket en begrænset udvikling af netprodukterne, er det stadig den typiske model. Hvis man skal prøve at finde årsager og placere ansvar i forhold til spørgsmålet om hvorfor netaviser ikke har fået succes, er det oplagt at pege på fraværet af udviklingsarbejde og investe-ringsvilje.

Og så kan man endda hævde, at netaviserne på den baggrund har klaret sig ret godt endda. Aviserne har på nettet fundet et stort publikum og fået berøring med hundredetusinder af nye, potentielle læsere, heraf mange unge - de nye generationer, som skal gøres til avislæsere, hvis trykte aviser skal leve.

Traditionel massemedietænkning i nye medier

Problemet med netaviserne er også, at de i nuværende form ikke er netmedier - men traditionelle massemedier i digital forklædning.

Aviser og fjernsyn er traditionelle massemedievirksomheder, som skaber og leverer det samme produkt til alle læsere og seere. Hele virksomhedens organisation og produktion er indrettet med det mål for øje dagligt at producere et standardiseret informations-produkt, som har så høj grad af fælles nævner som muligt, og som kan appellere til et så stort publikum som muligt.

Alle læsere eller seere får det samme, og de får det på det samme tidspunkt. Disse begræsninger eller problemer i massemediet kan iagttages helt konkret hos bageren søndag morgen, når købere af søndags-aviser søger at frasortere sektioner, som ikke interesserer dem. Eller når middagsmaden i familien må indtages i hast, fordi far eller mor skal nå at se et bestemt program i tv.

Det særlige ved internet og andre computermedier er, at de principielt er fritaget for disse begrænsninger. I nye medier kan informationsproduktet individualiseres i et samspil mellem udgiver og modtager. Denne såkaldte interaktivitet betyder, at brugeren kan forme, til- og fravælge, "skræddersy" og time indholdet af et medie, så det imødekommer netop hans eller hendes individuelle tidsplan, forudsætninger, interesser og behov.

Problemet er, at traditionelle medievirksomheder ikke er gearet til disse former for funktioner - og endnu mindre har tradition for eller beredvillighed til at gå ind i aktiv dialog med læsere og seere på de betingelser som de interaktive medier stiller.

Derfor kan man konkludere, at den slags netaviser og netmedier, vi hidtil har set, kun har været halve eller kvarte medier - i forhold til det potentiale, der findes på nettet.

Indtil videre må omkostningerne til drift af netaviser placeres under kontoen for forskning og udvikling. Men hvorfor skulle dagblads- og mediebrancherne som sådan ikke investere i fremtiden?

Endelig er der de mange online-aviser, der vokser frem af nyhedsgrupper eller blogs på internettet. Det vil også fremover kun findes som online-aviser.

Hvad får jeg i online-aviser som trykte aviser ikke giver?

Online-aviser og online-nyheder giver mulighed for en høj grad af simultanitet. Desuden øger de mulighederne for interaktivitet med læserne. Og de er et godt og gratis alternativ til et fast avisabonnement. Via RSS kan du personalisere din nyhedsudvælgelse og via e-mail få leveret nyheder om lige netop det, der interesserer dig lige i din indbakke.


[ Tilbage ]

RELATEREDE EMNER


Hvad er RSS

 

Hele sætning Alle ord
 


© visible 2004 | dansk-reklameguide.dk