Viden om Digitaltryk hos Visible.dk – Hvad er Digitaltryk?

Digitaltryk kan opdeles i fast digitaltryk (= DI-offset) og variabelt digitaltryk = Elektrofotografisk & Inkjet print. Digitaltryk er en nyere trykform, baseret på CMYK farvesystemet, og minder i koncept om en stor farvekopimaskine. Digitaltryk er godt til mindre oplag, da man slipper for store opstartsomkostninger.

Digitaltryk, fast digitaltryk eller DI-offset.

Digitaltryk i en tid hvor trykmaskinerne er ved at udvikle sig til avancerede printere og hvor printerne er ved at udvikle sig til avancerede trykmaskiner, kan det være svært at finde ud af hvad der er hvad. Digitaltryk omfatter både CtF (Computer-to-Film), CtP (Computer-to-Plate), CtM (Computer-to-Machine), CtPress (computer-to-Press) og POD (Print-on-Demand), så det gør det jo ikke nemmere. Men målet for den grafiske industri er dog klart. Filmfremstillingen, filmmontagen og pladefremstillingen skal helt væk, således at omkostningerne minimeres, produktionstiden nedsættes og deadline rykkes til fordel for kunderne. Det fører til udvikling af digitalt workflow.

Digitaltryk er en del af udviklingen i den grafiske branche, der går imod flere ordrer men i mindre oplag og der skal desuden være mindst 4 farver på alle tryksager. Man skal altså have flere ordrer igennem på en arbejdsdag så pengene skal tjenes på jobskiftet (pladeskift eller indstillingstider). Det var Indigo og Xeikon der i 1993 for alvor beviste at det kunne lade sig gøre for en ikke-grafisk maskinleverandør at fremstille en avanceret „printer“ der nærmede sig trykkvalitet og som kunne trykke CMYK på små oplag til en overkommelig pris.

Der blev dermed skabt et helt nyt marked som aldrig tidligere havde eksisteret. Aldrig før havde man overvejet at trykke 4-farve billeder på fx A4-menukort i kun 10 ex. Aldrig før havde studerende overvejet at få lavet en 4-farve forside til deres speciale-rapporter i kun 25 ex. Men dette er jo virkeligheden i dag. Her mindre end 10 år efter de revolutionerende opfindelser er digitaltryk ved at slå igennem i det meste af verdenen.

Når man tænker på at offset var mere end 50 år om at blive den dominerende trykmetode, går udviklingen med digitaltryk forbløffende hurtigt og vil på sigt få indflydelse på alle eksisterende trykmetoder, således at også disse bliver digitaliserede.

Det der gør en trykmetode digital er, at der er et digitalt input direkte ind i trykmaskinen hvorefter selve trykningen går igang. Der er altså ingen film eller trykplader. Tidligere har man også kategoriseret DI-maskinerne (Direct Imaging-maskiner som KBA-Scitex 74 Karat,Heidelberg Quickmaster 46-4- DI og Speedmaster 74 DI) som digitaltryk (mange gør det stadig) men dette mener jeg er forkert. Alle er enige om, at hvis man fremstiller en offsetplade som Ctp og efterfølgende spænder pladen i en trykmaskine og trykker med denne, ja så er det naturligvis ikke digitaltryk. Men det er jo det der foregår i DI-maskinerne. Dér sidder Ctp-anlæget blot inde i maskinen.

Når først trykningen går i gang, så er det almindelig tøroffset eller litografisk offset. For at indføre digitaltryk eller en DI-maskine i en virksomhed kræver det, at virksomheden må have et 100% digitalt workflow, for at kunne sende en færdig digital PostScript-fil eller PDF til trykmaskinen. Hvor virksomheden før fik leveret film fra kunde og reklamebureau til fx annoncer, må de altså nu opdrage deres kunder til i stedet at sende digitalt materiale.

Digitaltryk-maskiner:

Der findes utallige maskiner og printere der måske umiddelbart kunne betegnes 'digitaltrykmaskiner':

• Digitale printere (laserprintere og inkjet printere til kontorbrug) lav hastighed – ikke oplagsproduktion.

• Digitale kopimaskiner (digital org-scanning eller direkte digital ”udprint”) lidt højere hastighed – in-house oplagsproduktion.

• Digitale prøvetryksystemer (CMYK) meget lav hastighed – høj opløsning – ikke oplagsproduktion.

• Digitale storformat printere (CMYK + hexacrome) meget lav hastighed – høj opløsning – tryk på tekstil og plast i op til 8 m. br.

• Digitale mærkningssystemer datomærkning af emballager og fx billetprint •Digitale højvolumen printere fx udfyldning af skabeloner og blanketter. Men for at kunne betegnes 'Digitalt trykmaskine' skal to krav være opfyldt: en opløsning på mindst 600 dpi samt en trykhastighed på mindst 1.500 A4-sider 4+0 i timen.

Digitaltryk, variabelt
Elektrofotografisk digitaltryk:


Digitaltryk kan i modsætning til andre trykmetoder digitaltryk skifte trykbillede fra omdrejning til omdrejning, eller fra ark til ark.

Digitaltryk gør det derved muligt, at trykke noget forskelligt på hvert ark eller for hver rotation. Digitaltryk anvender i virkeligheden det samme princip som benyttes i vores bordprinter (laser eller ink-jet). Når vi fx sender et dokument på 17 sider fra vores PC til printning på vores printer, vil hvert print jo være forskelligt fra det foregående (hvis de 17 sider altså er forskellige).

Digitaltryk danner trykbilledet inden hvert tryk. Dette betyder jo også, at når trykbilledet alligevel skal dannes inden hvert tryk, så kan man lige så godt udnytte dette til at trykke forskellige trykbilleder efter hinanden på én lang bane således at man fx kan få et 3 meter langt trykbillede. Digitaltryk kan også trykke brochurer, der adresseres til forskellige modtagere.

Digitaltryk er ligesom fotokopiering og laserprint, en elektrofotografisk trykproces. Det vil sige, at trykbilledet bliver dannet ved hjælp af lyspåvirkning og elektrisk ladet farve/toner. Som ved traditionelle trykmetoder kræver denne trykmetode et „billedbærende“ element (som fx pladecylinderen i offset)

Digitaltryk er det en billedcylinder (image-carrier) som er behandlet med en såkaldt lysfølsomoverflade. (photoconductive). Denne overflade er elektrisk „isoleret“ i mørke men bliver mere „ledende“ ved belysning.

Sådan foregår digitaltryk:

Første trin i trykbilleddannelsen er at generere en elektrostatisk ladning på den mørke tromles lysfølsomme overflade. Et „skjult/usynligt“ trykbillede bliver dannet når den lysfølsomme overflade bliver belyst forskellige steder og dermed bliver afladet. Dér hvor tromlen ikke har fået lys vil den altså stadig være ladet og dermed „elektrisktiltrækkende“ således at den kan tiltrække og fastholde toner.

Ved en traditionel kopimaskine bliver ladningen af de ikke-trykgivende partier dannet af det reflekterede lys, fra den original der ligger på kopimaskinens glasplade, som kastes tilbage på den lysfølsomme overflade. Ved digitaltryk bliver overfladen belyst med fx laserlys eller LED (Light Emitting Diode). Andet trin i den elektrofotografiske proces er at „fremkalde“ det latente/skjulte trykbillede.

Farven/toneren har en elektrisk ladning der gør, at den bliver tiltrukket af det elektrisk ladede trykbillede på trykbilledcylinderen.Når tromlen således kører forbi tonerpatronen bliver den „opladede“ toner tiltrukket af det ladede trykbillede påtromlen. Efter denne „fremkaldning“ eksisterer trykbilledet på trykbilledcylinderen, som en distribution af tonerpartikler. Dette elektrisk ladede trykbillede bliver overført til papiret ved hjælp af såkaldte „corona-tråde“ der er placeret bag ved papiret, på dét sted hvor papiret har kontakt med trykbilledcylinderen.

Da corona-trådene har en ladning der er modsat tonerens ladning, bliver trykbilledet (=toneren) på den måde „suget“ over på papiret. Til sidst bliver papiret med farven/toneren opvarmet (til ca. 200 grader) således at farven „smelter“ ind i papiret eller bliver „brændt“ ind i papiret. Dette princip benyttes i de Xeikon-baserede maskiner (med elektrostatisk toner) og i Indigo (med flydende elektrostatisk farve).

Variabelt digitaltryk kan også være inkjet:

Inkjet er en “kontaktløs” trykmetode, idet “trykformen” ikke har kontakt med papiret (eller det substrat der skaltrykkes på). Det betyder blandt andet, at der kan trykkes på alle typer materialer og emner.

Drop-on-Demand inkjet (DOD) I denne inkjet-metode skydes de enkelte farvedråber ud efter behov. Dråberne kan placeres meget tæt på hinanden hvilket kan give en opløsning på ca. 600 – 1000 dpi. Derfor er denne metode bla anvendt til digitale prøvetryk, som fx Scitex Iris Realist. Continouos inkjet (CIJ) I denne inkjet metode sidder en lang række dyser som i en jævn strøm lader en række dråber falde ned imod papiret/substratet. De dråber der skal anvendes ”skubbes ud” af rækken så de rammer substratet, mens de dråber der ikke skalanvendes blot falder videre ned i et opsamlingskar.

Den lange række dyser og den frekvens dråberne falder med, resulterer i at dråberne falder i en fast matrix/”bitmap” – således at man i printet vil kunne se de enkelte dråber. Opløsningen bliver derfor noget lavere end DOD (kun ca. 75 dpi). Men denne metode er til gengæld noget hurtigere end DOD. CIJ anvendes typisk til megaformat digitalprint, som har en lav opløsning da det oftest skal ses på mange meters afstand (fx de enorme udendørs reklamer)

Digitaltryk for lige netop dig:

Digitaltryk gør det muligt, at du med kort varsel kan bestille lige netop dét antal tryksager, du har behov for på det tidspunkt du har brug for det. Digitaltryk sætter altså informationshastigheden op, til gavn for din virksomhed.


forside
 

 Forside

 
  Brugernavn:

  Password
:
   Glemt Password?
 Opret firmaprofil
 Læs betingelserne

   Aktuelle tilbud
   Artikelbase
   Billedbank
   Brugtmarked
   Debat Forum
   Downloads
   Guides
   Farver og Mål
   Jobmarked
   Kalenderen
   Medieinformation
   Medie Jura
   Netradio / Net-TV
   Nyheder / Presse
   Nyheds feeds
   Oplysningen
   Produktkatalog
   Sig din mening
   SMS Marketing
   Tilmeld nyhedsbrev
   Tips og tricks
   Verdens aviser
   Viden Om:

Audio, video og film
Bureauer
Distribution
Efterbehandling
Emballage m. tryk
Events
Formidling
Indretning, inventar
Internet / IT
Kreativ produktion
Kurser, foredrag
Medier
Messer, udstillinger
Pap, papir, plast
Profilreklame
Tryk, print, kopi
Arktryk
Avistryk
Blankettryk
Digitaltryk
Etikettryk
Flexo/embalagetryk
Folietryk
Grafiske Brokere
Gravering
Kopiering
Kuverttryk
Laserprint
Metaltryk
Prepress
Print-on-Demand
Reproduktion
Rotationstryk
Serigrafi
Storformat
Tampontryk
Tekstiltryk
Transfers
Trykkerier
Udendørsreklame

ForsideTryk, print, kopi>Digitaltryk





Viden om Digitaltryk hos Visible.dk – Hvad er Digitaltryk?

Digitaltryk kan opdeles i fast digitaltryk (= DI-offset) og variabelt digitaltryk = Elektrofotografisk & Inkjet print. Digitaltryk er en nyere trykform, baseret på CMYK farvesystemet, og minder i koncept om en stor farvekopimaskine. Digitaltryk er godt til mindre oplag, da man slipper for store opstartsomkostninger.

Digitaltryk, fast digitaltryk eller DI-offset.

Digitaltryk i en tid hvor trykmaskinerne er ved at udvikle sig til avancerede printere og hvor printerne er ved at udvikle sig til avancerede trykmaskiner, kan det være svært at finde ud af hvad der er hvad. Digitaltryk omfatter både CtF (Computer-to-Film), CtP (Computer-to-Plate), CtM (Computer-to-Machine), CtPress (computer-to-Press) og POD (Print-on-Demand), så det gør det jo ikke nemmere. Men målet for den grafiske industri er dog klart. Filmfremstillingen, filmmontagen og pladefremstillingen skal helt væk, således at omkostningerne minimeres, produktionstiden nedsættes og deadline rykkes til fordel for kunderne. Det fører til udvikling af digitalt workflow.

Digitaltryk er en del af udviklingen i den grafiske branche, der går imod flere ordrer men i mindre oplag og der skal desuden være mindst 4 farver på alle tryksager. Man skal altså have flere ordrer igennem på en arbejdsdag så pengene skal tjenes på jobskiftet (pladeskift eller indstillingstider). Det var Indigo og Xeikon der i 1993 for alvor beviste at det kunne lade sig gøre for en ikke-grafisk maskinleverandør at fremstille en avanceret „printer“ der nærmede sig trykkvalitet og som kunne trykke CMYK på små oplag til en overkommelig pris.

Der blev dermed skabt et helt nyt marked som aldrig tidligere havde eksisteret. Aldrig før havde man overvejet at trykke 4-farve billeder på fx A4-menukort i kun 10 ex. Aldrig før havde studerende overvejet at få lavet en 4-farve forside til deres speciale-rapporter i kun 25 ex. Men dette er jo virkeligheden i dag. Her mindre end 10 år efter de revolutionerende opfindelser er digitaltryk ved at slå igennem i det meste af verdenen.

Når man tænker på at offset var mere end 50 år om at blive den dominerende trykmetode, går udviklingen med digitaltryk forbløffende hurtigt og vil på sigt få indflydelse på alle eksisterende trykmetoder, således at også disse bliver digitaliserede.

Det der gør en trykmetode digital er, at der er et digitalt input direkte ind i trykmaskinen hvorefter selve trykningen går igang. Der er altså ingen film eller trykplader. Tidligere har man også kategoriseret DI-maskinerne (Direct Imaging-maskiner som KBA-Scitex 74 Karat,Heidelberg Quickmaster 46-4- DI og Speedmaster 74 DI) som digitaltryk (mange gør det stadig) men dette mener jeg er forkert. Alle er enige om, at hvis man fremstiller en offsetplade som Ctp og efterfølgende spænder pladen i en trykmaskine og trykker med denne, ja så er det naturligvis ikke digitaltryk. Men det er jo det der foregår i DI-maskinerne. Dér sidder Ctp-anlæget blot inde i maskinen.

Når først trykningen går i gang, så er det almindelig tøroffset eller litografisk offset. For at indføre digitaltryk eller en DI-maskine i en virksomhed kræver det, at virksomheden må have et 100% digitalt workflow, for at kunne sende en færdig digital PostScript-fil eller PDF til trykmaskinen. Hvor virksomheden før fik leveret film fra kunde og reklamebureau til fx annoncer, må de altså nu opdrage deres kunder til i stedet at sende digitalt materiale.

Digitaltryk-maskiner:

Der findes utallige maskiner og printere der måske umiddelbart kunne betegnes 'digitaltrykmaskiner':

• Digitale printere (laserprintere og inkjet printere til kontorbrug) lav hastighed – ikke oplagsproduktion.

• Digitale kopimaskiner (digital org-scanning eller direkte digital ”udprint”) lidt højere hastighed – in-house oplagsproduktion.

• Digitale prøvetryksystemer (CMYK) meget lav hastighed – høj opløsning – ikke oplagsproduktion.

• Digitale storformat printere (CMYK + hexacrome) meget lav hastighed – høj opløsning – tryk på tekstil og plast i op til 8 m. br.

• Digitale mærkningssystemer datomærkning af emballager og fx billetprint •Digitale højvolumen printere fx udfyldning af skabeloner og blanketter. Men for at kunne betegnes 'Digitalt trykmaskine' skal to krav være opfyldt: en opløsning på mindst 600 dpi samt en trykhastighed på mindst 1.500 A4-sider 4+0 i timen.

Digitaltryk, variabelt
Elektrofotografisk digitaltryk:


Digitaltryk kan i modsætning til andre trykmetoder digitaltryk skifte trykbillede fra omdrejning til omdrejning, eller fra ark til ark.

Digitaltryk gør det derved muligt, at trykke noget forskelligt på hvert ark eller for hver rotation. Digitaltryk anvender i virkeligheden det samme princip som benyttes i vores bordprinter (laser eller ink-jet). Når vi fx sender et dokument på 17 sider fra vores PC til printning på vores printer, vil hvert print jo være forskelligt fra det foregående (hvis de 17 sider altså er forskellige).

Digitaltryk danner trykbilledet inden hvert tryk. Dette betyder jo også, at når trykbilledet alligevel skal dannes inden hvert tryk, så kan man lige så godt udnytte dette til at trykke forskellige trykbilleder efter hinanden på én lang bane således at man fx kan få et 3 meter langt trykbillede. Digitaltryk kan også trykke brochurer, der adresseres til forskellige modtagere.

Digitaltryk er ligesom fotokopiering og laserprint, en elektrofotografisk trykproces. Det vil sige, at trykbilledet bliver dannet ved hjælp af lyspåvirkning og elektrisk ladet farve/toner. Som ved traditionelle trykmetoder kræver denne trykmetode et „billedbærende“ element (som fx pladecylinderen i offset)

Digitaltryk er det en billedcylinder (image-carrier) som er behandlet med en såkaldt lysfølsomoverflade. (photoconductive). Denne overflade er elektrisk „isoleret“ i mørke men bliver mere „ledende“ ved belysning.

Sådan foregår digitaltryk:

Første trin i trykbilleddannelsen er at generere en elektrostatisk ladning på den mørke tromles lysfølsomme overflade. Et „skjult/usynligt“ trykbillede bliver dannet når den lysfølsomme overflade bliver belyst forskellige steder og dermed bliver afladet. Dér hvor tromlen ikke har fået lys vil den altså stadig være ladet og dermed „elektrisktiltrækkende“ således at den kan tiltrække og fastholde toner.

Ved en traditionel kopimaskine bliver ladningen af de ikke-trykgivende partier dannet af det reflekterede lys, fra den original der ligger på kopimaskinens glasplade, som kastes tilbage på den lysfølsomme overflade. Ved digitaltryk bliver overfladen belyst med fx laserlys eller LED (Light Emitting Diode). Andet trin i den elektrofotografiske proces er at „fremkalde“ det latente/skjulte trykbillede.

Farven/toneren har en elektrisk ladning der gør, at den bliver tiltrukket af det elektrisk ladede trykbillede på trykbilledcylinderen.Når tromlen således kører forbi tonerpatronen bliver den „opladede“ toner tiltrukket af det ladede trykbillede påtromlen. Efter denne „fremkaldning“ eksisterer trykbilledet på trykbilledcylinderen, som en distribution af tonerpartikler. Dette elektrisk ladede trykbillede bliver overført til papiret ved hjælp af såkaldte „corona-tråde“ der er placeret bag ved papiret, på dét sted hvor papiret har kontakt med trykbilledcylinderen.

Da corona-trådene har en ladning der er modsat tonerens ladning, bliver trykbilledet (=toneren) på den måde „suget“ over på papiret. Til sidst bliver papiret med farven/toneren opvarmet (til ca. 200 grader) således at farven „smelter“ ind i papiret eller bliver „brændt“ ind i papiret. Dette princip benyttes i de Xeikon-baserede maskiner (med elektrostatisk toner) og i Indigo (med flydende elektrostatisk farve).

Variabelt digitaltryk kan også være inkjet:

Inkjet er en “kontaktløs” trykmetode, idet “trykformen” ikke har kontakt med papiret (eller det substrat der skaltrykkes på). Det betyder blandt andet, at der kan trykkes på alle typer materialer og emner.

Drop-on-Demand inkjet (DOD) I denne inkjet-metode skydes de enkelte farvedråber ud efter behov. Dråberne kan placeres meget tæt på hinanden hvilket kan give en opløsning på ca. 600 – 1000 dpi. Derfor er denne metode bla anvendt til digitale prøvetryk, som fx Scitex Iris Realist. Continouos inkjet (CIJ) I denne inkjet metode sidder en lang række dyser som i en jævn strøm lader en række dråber falde ned imod papiret/substratet. De dråber der skal anvendes ”skubbes ud” af rækken så de rammer substratet, mens de dråber der ikke skalanvendes blot falder videre ned i et opsamlingskar.

Den lange række dyser og den frekvens dråberne falder med, resulterer i at dråberne falder i en fast matrix/”bitmap” – således at man i printet vil kunne se de enkelte dråber. Opløsningen bliver derfor noget lavere end DOD (kun ca. 75 dpi). Men denne metode er til gengæld noget hurtigere end DOD. CIJ anvendes typisk til megaformat digitalprint, som har en lav opløsning da det oftest skal ses på mange meters afstand (fx de enorme udendørs reklamer)

Digitaltryk for lige netop dig:

Digitaltryk gør det muligt, at du med kort varsel kan bestille lige netop dét antal tryksager, du har behov for på det tidspunkt du har brug for det. Digitaltryk sætter altså informationshastigheden op, til gavn for din virksomhed.



[ Tilbage ]

RELATEREDE EMNER


 

Hele sætning Alle ord
 


© visible 2004 | dansk-reklameguide.dk